Hvilket kamera hører til i fotoboksen? Webcam, systemkamera og forskellen, ingen nævner
„Understøtter jeres software DSLR?" er det hyppigste tekniske spørgsmål før et køb. Det er også det mest upræcise — for „understøtter" kan betyde tre helt forskellige ting, og forskellen afgør, hvad dine gæster ender med at have i hånden.
De tre veje, et billede kommer ind i boksen på
1. Webcammet. Computeren behandler kameraet som en almindelig videoenhed og griber et enkeltbillede fra den kørende stream. Det fungerer med ethvert USB-webcam — og, via en HDMI-grabber, også med et systemkamera. Fangsten: Du får altid kun videokvalitet, som regel Full HD. 24-megapixel-sensoren bag objektivet leverer i denne opsætning et billede på omkring to megapixel. Til et 10×15-print rækker det lige akkurat, til et større format ikke længere.
2. Den ægte forbindelse. Softwaren taler direkte producentens protokol — hos Canon via EDSDK, hos Sony via PTP — og udløser kameraet reelt. Resultatet er nøjagtig den fil, der også ville havne på hukommelseskortet: fuld opløsning, fuld eksponeringsstyring, ægte blitz. Det er forskellen mellem „kameraet er tilsluttet" og „kameraet fotograferer".
3. Mappeovervågningen. En tethering-software fra producenten lægger hvert billede i en mappe, fotoboks-softwaren henter den nyeste ud. Den pragmatiske mellemvej: Den fungerer med næsten ethvert kamerahus, også eksotiske. Til gengæld hænger en anden software i forløbet, og boksen skal vente på, at en fil dukker op — du er lige så hurtig og lige så pålidelig som dette mellemled.
Forskellen, næsten ingen udbyder nævner
Selv med en ægte forbindelse behandles ikke hver optagelse ens. Søgeren på skærmen er kameraets liveview — en videostream, ikke et foto. Når gæsten udløser, er der to muligheder: Softwaren griber et billede fra denne stream, eller den udløser kameraet reelt og venter på den færdige fil.
Hos BoothDock er det bevidst adskilt: Enkeltfotoet udløser reelt — fuld opløsning, fuld eksponering. GIF, boomerang og video kører via liveview-streamen, fordi et kamera ikke kan levere tyve enkeltbilleder på fire sekunder, og fordi en boomerang også ser godt ud i videoopløsning.
Spørg udbyderen præcist om det, og det for hver enkelt tilstand: „Udløser enkeltfotoet kameraet, eller gribes et billede fra forhåndsvisningsstrømmen?" Hvis svaret for alle tilstande er „forhåndsvisningsstrøm", køber du et dyrt webcam.
Hvor flydende søgeren reelt er
Live-søgeren bliver sjældent tjekket ved købet og bemærkes straks til eventaftenen: En hakkende søger får gæster til at udløse på det forkerte tidspunkt og ser billigt ud.
Billedraten kommer her fra to sider. For det første fra kameraet: Målt leverer en Sony ZV-E10 omkring 13 til 16 billeder pr. sekund, en Canon EOS M50 omkring 27. For det andet fra softwaren — og her mister mange løsninger halvdelen, fordi de spørger efter nye billeder i et fast tempo i stedet for at lade kameraet give besked. En forespørgsel hvert 400. millisekund giver højst 2,5 billeder pr. sekund, uanset hvor hurtigt kameraet er.
Får du en fremvisning, så læg ikke mærke til søgerens billedkvalitet, men til dens flydende bevægelse — og lad nogen vinke hurtigt foran kameraet.
Video er specialtilfældet
Her skiller producenterne sig ad. En Canon kan via EDSDK starte sin ægte filmtilstand — med lyd, i kamerakvalitet. Sony tilbyder via PTP ingen vej til at sende et færdigt klip tilbage til computeren; der optages liveview-streamen i stedet, altså uden lyd og i forhåndsvisningskvalitet.
Det er ikke en softwaremangel, men en egenskab ved protokollerne. Vigtigt er blot, at du ved det på forhånd: Hvis gæstevideoer med lyd hører til tilbuddet, er valget af kamerahus ikke en smagssag. Et separat webcam kun til videotilstanden er i øvrigt en legitim og billig udvej — foto via systemkameraet, video via webcammet.
Hvad du reelt har brug for
- Du printer 10×15 og poster på sociale medier. Et godt webcam med ordentligt lys slår et dårligt oplyst systemkamera. Investér pengene først i fast lys, ikke i kamerahuset.
- Du printer større, arbejder med greenscreen eller sælger til erhvervskunder. Ægte forbindelse med systemkamera. Udklipningen bliver mærkbart renere, når kildebilledet ikke allerede er videokomprimeret.
- Du har allerede et kamerahus, som ingen understøtter direkte. Mappeovervågning med producentens tethering-software — fungerer, men koster et sekunds ventetid og et ekstra led i kæden.
Og uanset vejen: Lad dig aldrig vise en kompatibilitetsliste, men dit kamerahus i drift. En liste siger kun, at nogen har skrevet navnet ind. Hos BoothDock er Sony ZV-E10 og Canon EOS M50 testet på ægte hardware: genkendt, udløst, med kørende liveview.